Whist er et familienavn for flere stikspil. Denne guide handler om klassisk whist uden meldinger. Spiller I med sol, ren sol, vip eller kaldemakker, skal I bruge reglerne til jeres meldevariant i stedet.
Opsætning
Fire personer spiller som to par med makkeren overfor. Brug 52 kort uden jokere; del 13 hver. Det sidste kort vises og bestemmer trumfkuløren. Es er højest, dernæst konge, dame, knægt og 10 ned til 2.
Sådan tages et stik
Spilleren til venstre for giveren starter. Følg udspillets kulør, hvis du kan. Er du renonce, må du spille ethvert kort. Højeste trumf vinder; uden trumf vinder højeste kort i den udspillede kulør. Vinderen spiller ud igen.
Point og afslutning
Efter 13 stik får parret med flest ét point for hvert stik ud over seks. I dette klassiske regelsæt vinder første par til fem point. Vi tæller ikke honnørpoint.
Eksempel: Et es taber til en lille trumf
Ruder er trumf. Anna spiller klør es. Bo har klør 4 og må følge med den, selv om han også har trumf. Carla har ingen klør og lægger ruder 2. David følger med klør konge. Carla vinder med ruder 2. Havde hun lagt hjerter es i stedet, ville Annas klør es have vundet: Et højt kort i en anden kulør er ikke i sig selv stærkt.
Eksempel: Stik er ikke det samme som point
Dit par tager 9 stik og modstanderne 4. I noterer 9 − 6 = 3 point. Ved næste uddeling tager I 8 stik og får 2 mere. De to uddelinger giver tilsammen 5 point, så partiet slutter. Læg de vundne stik i små forskudte bunker undervejs, så de let kan tælles.
Før et nyt selskab begynder, er det nyttigt at spørge om meldinger, trumfvalg og pointmål. “Vi plejer at spille whist” er ikke nok til at afgøre, hvilken variant alle forventer.