Mysterium Park bruger billedlige visioner, men forløbet er sit eget. Først udelukkes uskyldige personer og steder. Til sidst skal gruppen finde det rigtige par blandt tre muligheder.
Tre runder, men kun seks almindelige ture
Én spiller er spøgelse med syv visionskort og hemmelige nøglekort. De andre er medier. Første runde viser ni personer, anden ni steder. Begge runder skal gennemføres inden for de samme seks ture. Hvert medie skal finde feltet med sin farve på spøgelsets nøgle.
Spøgelset giver et eller flere billeder pr. medie og fylder hånden til syv. Medierne diskuterer og gætter; spøgelset bekræfter uden ekstra hints. Korrekte svar markerer uskyldige. Billetter kan bruges til at udskifte visionskort.
Hvis nogen vælger vidnet
Vidnet afsløres og fjernes før de almindelige svar. Medier, der valgte vidnet, skal flytte deres gæt; andre må også ændre deres. Derefter vurderes svarene.
Finalen er ét fælles valg
Tre resterende personer parres med tre steder. Sidste nøglekort angiver det rigtige par. Spøgelset giver præcis to blandede visionskort, ét til personen og ét til stedet. Gruppen må diskutere og skal ende med ét svar. Korrekt par giver fælles sejr; et forkert giver nederlag.
Eksempel: spar tid uden at gætte blindt
Hvis første runde tager fire ture, er der kun to tilbage til stederne. Det gør det værdifuldt at få afklaret, hvilke detaljer gruppen faktisk bruger. Et medie, der læser farver, og et spøgelse, der tænker på genstande, kan ellers blive ved med at tale forbi hinanden gennem kortene.
Vores råd er at sammenligne kandidatpar i finalen i stedet for at finde én overbevisende forbindelse og stoppe. Undersøg, om begge visionskort kan forklare samme par, og om en anden kombination giver en bedre samlet forklaring. Da billederne er blandet, må I også overveje, hvilket der handler om personen.
Forveksl ikke finalen med grundspillet Mysteriums hemmelige individuelle afstemning. Park giver plads til en fælles diskussion; det er en central del af afslutningen.
