Et spøgelse kender svarene, men må formidle dem gennem billedkort. De andre skal først løse deres egne spor og derefter udpege den rigtige samlede forklaring. Guiden gælder udgaven med clairvoyancebræt; brug dens komponenter og opsætningstabeller.
Spøgelse og medier
Én spiller er spøgelse. Medierne skal hver finde person, sted og genstand i den rækkefølge. Spøgelset giver et eller flere visionskort til det aktuelle spor og trækker op til syv. Ord, mimik og skjulte signaler må ikke supplere billederne.
Syv timer til de personlige spor
Medierne diskuterer visionerne og placerer deres gæt. Korrekte gæt flytter dem videre; forkerte kræver nye visioner i næste time. Clairvoyancebrikker bruges til vurdering af de andres gæt. Alle skal være færdige senest efter syvende time, ellers taber holdet.
Den fælles slutvision
Hver løst kombination bliver en kandidatgruppe. Spøgelset vælger den rigtige og giver tre visionskort, ét til hver del. Medierne stemmer hemmeligt uden diskussion; clairvoyancen afgør, hvor mange kort de ser før afstemningen. Brug regelbogens afstemnings- og lighedsregler.
To eller tre spillere har særskilt opsætning og slutprocedure. Brug sidste regelafsnit, før I fordeler rollerne.
Eksempel: undgå at låse jer til første association
Et visionskort viser en trappe, en lampe og en fugl. Ét medie forbinder det med lys, et andet med højder. Før I vælger, så sammenlign de mulige svarkort: Hvilken association adskiller faktisk ét svar fra resten? Hvis alle steder har lamper, er lampen måske et svagt holdepunkt.
Vores råd til spøgelset er at tænke i forskelle mellem de synlige kandidater. Et flot kort er ikke nødvendigvis et tydeligt kort. Til medierne: Fortæl, hvilken detalje I bygger fortolkningen på, mens diskussion er tilladt. Det hjælper gruppen med at opdage, når to spillere mener det samme af forskellige grunde.
Gem gennemgangen af spøgelsets intentioner til efter spillet. Ellers kan forklaringer undervejs blive utilsigtede hints til de resterende spor.
